KOMMUNIKATION

E-learningsprogram ændrer vaner

Alle skal forholde sig til et godt arbejdsmiljø, og derfor har Synoptik et e-learningsmodul omkring fem vigtige ting, som alle skal kende til, når det gælder arbejdsmiljø.

Hent PDF

 

Læring skal sikre bedre forebyggelse

Ofte skal der ske noget drastisk, før man ændrer vaner, men nu vil Synoptik forsøge at forebygge med et e-learningsprogram i sammenhæng med de øvrige tiltag fra arbejdsmiljørepræsentanterne og resten af arbejdsmiljøorganisationen.

”Største udfordring er at være forebyggende. Nogle gange skal der være konsekvenser, før man ændrer vaner, men nu prøver vi noget nyt”, fortæller Tina Thomsen, HR-direktør, Synoptik

E-learningsprogrammet skal være med til at skærpe alle medarbejdernes opmærksomhed om arbejdsmiljø og forebyggelse, da alle medarbejdere har et ansvar for et godt arbejdsmiljø hos Synoptik.

 

Alle skal kende 7 vigtige ting om arbejdsmiljø

I e-learningsprogrammet indgår foreløbig 7 temaer:

  • Hvad er arbejdsmiljø
  • Information om arbejdsmiljømappen
  • Hvad er en arbejdspladsbrugsanvisning
  • Hvordan forholder du dig ved røveri og tyveri
  • Mobbepolitik
  • Regler om håndtering af affald
  • Arbejdsmiljøorganisationen

”Vi har udvalgt disse 7 ting, som favner bredt inden for arbejdsmiljøarbejdet, men som vi mener, er nogle af de vigtigste områder for Synoptik. Forventningen med e-learning er at skabe en forståelse for, at et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar” fortæller Regitze Gerlach, HR Partner, Synoptik.