KOMMUNIKATION

Det kræver flere kanaler at nå ud til mange medarbejder

Hvordan kommunikerer man til 2500 medarbejdere? Hos KIWI ønsker man at sende et budskab om, at der tages hånd om arbejdsmiljøet ligesom man vil sikre, at alle føler sig godt informeret. De bruger flere forskellige virkemidler.

Hent PDF

Brug af opslagstavler

Selvom arbejdsmiljøgrupperne kører ud fire gange om året, kan der jævnligt opstå spørgsmål om arbejdsmiljø fra kolleger og chefer ude i butikkerne. På opslagstavlen i butikkernes baglokale hænger der derfor et foto af arbejdsmiljørepræsentanten og distriktschefen med en tekst om vigtigheden af arbejdsmiljø, og at man kan kontakte repræsentanten eller hovedkontoret med spørgsmål.

 

Intranet

På intranettet kan man se KIWI’s arbejdsmiljøpolitik og finde information om arbejdsmiljøorganisationens opbygning. Her finder man også årsplanen for arbejdsmiljøarbejdet og en tidslinje for arbejdet i arbejdsmiljøudvalget.

 

Arbejdsmiljømapper

Der er lavet mappe til alle butikker med både kontaktoplysninger, forskellige print fra BAR Handel (om fx røveri, unge, gravide, løft og kassearbejde) sammen med specifikke røveriinstruktioner og en signalementsblanket.

 

Pjecer i frokoststuen

Driftsassistent Camilla Storm har indsamlet pjecer om arbejdsmiljø, som hun sender ud i butikkerne til at lægge på bordene i frokoststuen.

 

Infoskærme

Alle butikker har en infoskærm i bagbutikken. De bruges til kort information af 10 sekunders varighed; ofte i form af en PowerPoint med budskaber i punktform og gerne med noget grafik, som giver blikfang.

Teksten indeholder som regel et spørgsmål, der lægger op til at reflektere eller drøfte emnet ude i butikkerne med en indledning a la: ”Har du husket…” eller ”Virker det ikke, så…”

Hos Kiwi er det ikke kun butikscheferne, som informerer og taler arbejdsmiljø med medarbejderne. Camilla bruger tekster på infoskærme for at lægge op til dialog og få medarbejderne til at tale med deres butikschef om det, de skal gøre rigtigt i forhold til arbejdsmiljø. Det giver ofte en anden og mere nærværende dialog om arbejdsmiljø.

”Det skal vække opmærksomhed og give anledning til at stille spørgsmål, så kollegerne drøfter det ude i butikkerne. Gerne med lidt humor, så det fænger”, fortæller Camilla Storm, Driftsassistent, KIWI.

Eksempler på materiale til infoskærme kan findes på under afsnittet ‘Kommunikation’.